Spil (og her mener jeg de elektroniske) har min store interesse, og er måske grunden til at jeg læser medievidenskab. Jeg mener at spil som kunstart er undervuderet på trods af sine unikke muligheder som medie. Det interaktive element fungerer bedre i spil end i noget andet medie, og den visuelle side inddrager efterhånden alle filmens virkemidler.
Jeg er af den opfattelse at spil som kunstgenre er ved at være moden til at fortælle historier på lige fod med film og litteratur.
Spilindustrien har økonomisk set har overgået Hollywood, og her har Danmark også markeret sig internationalt i kraft af de danske udviklere IO Interactive (Hitman og Freedom Figthers) og MediaMobsters (Gangland).
I det nye år venter jeg mig meget af fx Blizzard som udgiver World of Warcraft i Europa (formentlig i februar) og den lovende russiske debutudgivelse S.T.A.L.K.E.R. som også udkommer i løbet af 2005.